Er du godt på vej til at blive ramt af angst, stress, depression, så vælg rejsen hjem, genfind vejen til dit indre og få ny energi!

Det kræver mod at følge sin intuition og forblive tro mod egne værdier og drømme. Når vi tror vi bare lige skal presse os selv lidt mere i træningslokalet, arbejde ekstra timer eller gå på kompromis med egne værdier, for at opfylde andres forventninger til os, så kan det koste helbredet både fysisk og psykisk.

Ved at udvise mod og stå op for dig selv, vil du styrke dit selvværd, nærvær og leve et autentisk liv. Der er ingen undskyldning for at overdøve kroppens signaler og glemme sig selv.

Hvis du vil råde en anden i en lignende situation, vil du da ikke sige:

”Hvem kan elske dig, hvis ikke du kan elske dig selv”?

Find dit selvværd og hverdagsmod frem igen og bliv en sand mester i at stå ved dig selv.

Du har sikkert lagt mærke til børn der leger, hvor let de udvikler færdigheder og hvordan de siger til og fra i legen. De giver da ikke den Legoklods væk til en anden, hvis det er den de skal bruge, for at færdiggøre deres projekt. Engang var du selv et lille barn der turde sige, ”det er min” det barn bor stadig i dig og har brug for din accept og anerkendelse, barnet i dig er dit sande fundament.

Dit ”Indre barn” vil elske at du kommer hjem i dig selv. Bliv din egen ”forælder” tag vare på alt det du står for og delvist har givet afkald på. Find det frem igen og få en hverdag, hvor du er tryg og hviler i dig.